Pyha!..Tegneserie-marathonen er gennemført.

Det var en træt og stille mand der søndag formiddag blev hentet i bil af sin kone og to hyper-aktive unger (Den ene med en ballon mellem hænderne og den anden med en viftende pind!).
Forud havde jeg kæmpet mod en stram tidsplan, for der skulle laves 24 færdige sider i løbet af kun 24 timer.
Hvorfor jeg havde meldt mig til et så blæst projekt, spurgte jeg mig selv om flere gange i løbet af det næste døgn.

Jeg havde forberedt mig godt da jeg troppede op på tegnestuen Gimle på Nørrebrogade, lørdag lidt i 10 om formiddagen.
Jeg havde en stor stak reference-bøger (Som jeg aldrig fik brugt) min Ipod med tilhørende højtalere, en masse frugt og juice, mit fyldte penalhus, linealer, papir, energi-drik og en masse kaffe.

jeg havde en god ide til en historie. Den skulle handle om en fyr i en gummicelle iført en spændetrøje, som så sit snit til at flygte fra anstalten hvor han var indlagt, og tage flugten til storbyen hvor han så ville komme ud for en masse spændende oplevelser...

Så langt så godt. Men efter 9 timer havde jeg kun fået lavet 7 sider, og jeg begyndte at tvivle på om jeg overhovedet ville nå det til tidsfristen. Det hjalp heller ikke at jeg følte et hvis pres fra Seriejournalens forum om at jeg skulle uploade siderne efterhånden som de blev tegnet, da jeg ikke var særlig bekendt med tegnestuens skanner og elektroniske udstyr.

Og så var der ensomheden...
Udover et kort visit af min gode ven Lars, som også var flink til at ringe og sende SMS'er undervejs, var der ganske tomt på tegnestuen. Heldigvis kom Torben hen ad aftenen (Redaktør på Free Comics som har kontor på Gimle) , han kunne holde mig lidt med selskab i de korte pauser jeg tillod mig selv at holde.


Jeg tillod også mig selv at købe sushi til middag. Jeg var dog forinden blevet ringet op af min gode ven Berti og inviteret til stegt flæsk, selvom han udemærket vidste hvad jeg var i gang med. Det forhindrede ham dog ikke at prøve at lokke mig væk fra tegnebordet...Den snu ræv!
På vej tilbage til tegnestuen med sushien under armen, mødte jeg en anden god ven, Thomas og hans smukke kone som selv skulle ud og spise. Som arkitekt havde han en del gode fif om hvordan man undgik at få krampe i hånden, når man havde siddet i længere tid og tegnet. Det var nogle gode råd som jeg flittigt fik udøvet ud på morgenstunden.

Som natten skred frem gik det hurtigere med siderne og jeg havde efterhånden indhentet den tabte tid.
Stemningen blev også¨mere og mere løssluppen ned på Nørrebrogade som natten skred frem, men døde dog ud da barene begyndte at lukke og fejemaskinerne kom kørende.

Jeg begyndte at kunne se en ende på min historie, som efterhånden havde taget en temmelig mærkelig og syret drejning, hvilket sikkert skyldtes al den koffein jeg havde i blodet. Min hånd var efterhånden også ved at blive både øm og lam, og det blev sværere at skrive teksterne og tegningerne blev mere og mere sjusket. Jeg følte også at jeg så ting ud af øjenkrogen som ikke var der, men derudover følte jeg ikke trætheden som sådan.

Kl. 9.30 kunne jeg så endelig lægge pennen fra mig. jeg havde ellers regnet med at gå siderne igennem og lave touch-ups i den sidste tid, men jeg orkede ikke mere...

For de interesserede er der her en liste over de skiver jeg fik hørt undervejs i kronologisk rækkefølge:
Ella Fitzgerald - Sings Rodger and Hammerstein, AC/DC - Black Ice (Den nye!), Faith No More - Fool for a Day..., Dandy Warhols - Thirteen tales, Cure - Greatest Hits Acoustic, Blur - Live, Cheap Trick - Live at Budokan, Black Rebel Motorcycle Club - B.R.M.C, Doors - Live in Philadelphia, Focus - Best of, Live - Greatest Hits, AC/DC - Black Ice (Igen!...Det er en fed skive!), Jimi Hendrix - Last Rays of..., Magnolia - Soundtrack, Bob Marley - Legend.

Resultatet kan ses her: http://www.seriejournalen.dk/debat/viewtopic.php?f=21&t=10328

24 timers tegneserie-marathon. Hvad er det dog jeg har meldt mig til!!??

Som nogen måske er klar over, så tegner jeg tegneserier.
Og i år har jeg så endelig meldt mig til en årlig tradition, nemlig 24 timer tegneserie-marathonen.

For dem der ryster på hovedet og tænker "Øhh?..Hvad!?" Må jeg nok hellere forklare...

Konceptet går i sin enkelhed ud på at fra på lørdag d. 18 kl. 10.00, skal man sidde i 24 timer og lave en 24-siders færdig og rentegnet tegneserie.
Det bliver afholdt samme dag over hele kloden.
Der er flere måder folk afholder det. Nogen danner grupper, andre melder sig til via tegneserie-relaterede hjemmesider (Jeg selv har meldt mig til Seriejournalen.dk's happening, og skal tegne inde på tegnestuen Gimle, som jeg har været medlem af i et par år.)

Hvad fa'en har jeg gang i!?

For det første er jeg ikke 25 længere, jeg har kone og børn og så er der det der med bare at rive et døgn ud af kalenderen. For dem af jer der selv har stiftet familie ved sikkert udemærket hvad jeg snakker om.
Men heldigvis har jeg en meget forstålig (og sød) kone, som godt kan se at det i sidste ende kunne give mig noget på den kunstneriske og kreative side, ved at gennemføre marathonen.

Så sådan ligger landet...Fra lørdag til søndag burer jeg mig inde med masser af papir og tegneredskaber og prøver at få min indre tegneserie-muse frem i lyset.

Ønsk mig held og lykke!

Nudler med ostepulver og andre kulinariske oplevelser

Lad det være sagt med det samme, jeg elsker mad!

Og jeg mener al slags mad. Økologisk og sundt med masser af grønt, til en saftig Dobbelt-Whopper Cheese med frituredryppende fritter, jeg æder det hele!
Jeg har aldrig været kræsen og har altid haft en eventyrlyst efter at prøve og finde nye eksotiske retter.
Konen og jeg har selv en stor forkærlighed for at spise kinesisk, og hvis jeg befinder mig tæt ved Rådhuspladsen, tager jeg tit turen forbi Burger King eller KFC.

Selvfølgelig tænker jeg over hvad jeg propper i kæften i det daglige, og da min kone er på kur, får vi masser af sunde retter i hjemmet for tiden.
Min filosofi er at hvis man spiser varieret nok, så kan man godt nuppe sig en svedig burger en gang imellem. Livet ville fan'me være kedeligt hvis man ikke kunne tage sig den slags friheder.

Jeg må også erkende at jeg nok er en smule flommet, jeg syn's ikke jeg er så'en smælderfed, men lidt overvægtig...Altså bare en smule.

hvad er det så lige jeg vil sige...?

Trods et større og større udbud af madvarer i de danske supemarkeder, så er der bare nogle delikatesser man aldrig kan finde på hylderne.
Jeg har ofte været på ferie i frankrig, og bringer ofte madvarer med hjem. Det kan være diverse franske pateer, oste, grøn mynte-saft, absint o.m.a. som alle er ting man ikke finder på de danske hylder.

For over tyve år siden gik jeg på High School i South Carolina. Der blev jeg mere eller mindre afhængig af flere amerikanske og temmelig usunde produkter, såsom: Peanut butter, Dr. Peppers, Reese's Peanut Butter Cups, Oreo Cookies og så var der selvfølgelig delikattesen over dem alle, Gudernes favorit-ret....macaroni & cheese.

De fleste af de overnævnte produkter kan efterhånden findes herhjemme, måske ikke altid i supermarkederne, men så i butikker som 7eleven.

To ting savner jeg stadig. Den gode peanut butter med masser af sukker og fedt, og ikke det der øko-crap der står på hylderne i Føtex. og så er der jo lige....macaroni & cheese
Små billige nudler som kan koges på 2 minutter og orange ostepulver som skal røres i sammen med mælk og smør. Lyder lækkert, ik'?

Selv 20 år efter, hang trangen til denne udsøgte ret stadig i min underbevisthed og flåede i min sjæl, som var jeg en junkie med abstinenser.
Hvad gør en junkie som ikke kan finde sit fix på de danske supermarkedshylder? Han går selvfølgelig på nettet!
Og inden for ganske få klik var der bid!...Køb amerikanske madvarer og får dem bragt til døren.
Var det virkelig sandt eller var det den indre junkie-dæmon der fik mig til at se ting der ikke var der?
Med rystende hænder bestilte jeg fluks 10 pakker...

Det var en stor dag da der lå en seddel i postkassen om at jeg skulle afhente en pakke på posthuset. Postdamen gloede godt nok mærkeligt på mig da hun hørte pakken rasle, men undlod (heldigvis) at spørge til indholdet.




I dag har jeg ro i sjælen igen. Der står ni pakker med oste-nudler i skabet.
Gad vide hvor længe der går før min indre junkie skal ha' bestilt ti pakker til?

Hader Postdanmark deres kunder?

Som stor tegneseriefan, og især på grund af en stor kærlighed til de gamle belgiske klassikere, abonnerer jeg på Splint & Co bogserien.
hver anden måned modtager jeg et nyt flot bind i serien, og hver gang glæder jeg mig til at læse om Splint og Kviks eventyr i de glade 50'ere, altimens jeg får mig en ordentlig..ahem!..skider.


MEN!...2 gange ud af 4 leveringer (!) har jeg modtaget bog-pakken med et ordenligt tryk 16 i det ene hjørne.
Jeg har hver gang ringet til Egmont, som har været flinke nok til at sende et nyt fejlfrit eksemplar, helt uden omkostninger. Se det er god service!

Men det får mig til at undre mig over, hva' fa'en det lige er Postdanmark laver med vores pakker?
Spiller de Baseball med dem? Pakke Hacky Sack? Måske de har gang i en lille fodbold-turnering, dog med det minus at de mangler en bold.
Jeg ved det ikke.

Et eller andet sted har jeg lidt på fornemmeren at det kunne være noget personligt. At de ganske enkelt har set sig sur på lille mig, sikkert fordi jeg ofte bestiller tunge bog-pakker og andre besværlige genstande fra Amazon og lign. steder.
Måske min postkasse er for kedelig og hænger skævt, måske mit hus er malet i den forkerte farve, hvad ved jeg?

Men jeg har bare en stærk fornemmelse af at de er efter mig...Jeg VED de er efter mig!

Jeg burde tage en syge/pjække dag i morgen, bare så jeg kan holde øje med budet...

Den perfekte chili!

På et loppemarked forleden fandt jeg to fantastiske bøger for en tier stykket.
To amerikanske værker med en temmelig konkret og rammende titel: A Treasure Of Top Secret Recipes Vol. I & II
Hvis du i dit eget køkken vil lave din egen Big Mac, Whopper, eller KFC kylling, så er det her bogen hvor du med almindelige hverdags ingredienser kan lave et alternativ til din favorit....junk food!



Jeg faldt over Wendy's Chili, som både er let at lave og smager fantastisk.
Ikke fordi jeg nogensinde har smagt den originale, de gange jeg har været i USA har jeg været på Wendys for at spise deres gode burgere.

Til en god stor portion til 4, skal du bruge:

1 kilo oksekød
3 dåser bønner med saft (Jeg brugte både Red Kidney og Chili bønner)
500 g tomatsovs
3 hakkede tomater
2 hakkede blad-selleri
1 stort løg
2 grønne chilier
2 dl vand
2 tsk spidskommen
2 spsk chilipulver
salt & peber

Svits kødet, hæld saften fra og kom resten af ingredienserne i. Lad det simre ved lavt blus et par timer.
jeg tilføjede selv en bouillion-terning og en smule sukker.
Som tilbehør kan bruges revet ost, creme fraiche eller lign. og brød.

Velbekommen!

De første tanker...

hvad man dog ikke kommer ud for...

I al hast fik jeg tilbudt et weekend-job i onsdags.

jeg skulle præsentere de kommende 2 finalister fra DR programmet Talent 2008, i 3 storcentre henholdsvis i Næstved, Ringsted og Holbæk.
Jeg skulle være konferencier, og det var sådan set alt jeg fik at vide over telefonen.
Jeg sad og så showet om fredagen og prøvede at forberede nogle spørgsmål.
Problemet var at de hver skulle vise to numre og resten af tiden skulle fyldes ud med korte interview og kvikke kommentarer. Med andre ord: der skulle improviseres en del.

Deltagerne kørte i bus, men jeg blev nødt til at tage bilen, da jeg skulle til fødselsdag hos svigerfamilien umiddelbart efter.
Det første chok kom da jeg fik et opkald om at den ene finalist ikke dukkede op, ham den unge punker fra Færøerne. Jeg havde ellers forberedt nogle gode spørgsmål til ham, såsom: "Hvo'n kan det være at en ung fyr som dig spiller Nenas 99 luftballon fra starten af firserne, når vi andre knap nok kan huske hvem der lå øverst på hitlisten sidste år!".

I stedet for punkeren blev det så den unge stryger-trio der skulle spille, og for satan de var fede!
De fik et spørgsmål der lød noget i denne her retning: " Hvo'n kan det være at så'en nogle unge mennesker som jer spiller violin og cello, når alle jeres jævnaldrene helst vil spille guitar, trommer og keyboard?" Svaret kom prompte: "Fordi det er SEJT at spille violin!" Det var svært at argumentere imod efter de havde fyret champagnegallopen af i en alternativ version med egen koreografi.

Og så var der danseren Nicklas, der med hornbriller og kasket dansede sig ind i alles hjerter. Fyren er også både Danmarks- Europa og verdensmester, men stadig med begge ben solidt plantet på jorden. Respekt!!!



På nær en lille detour i Holbæk, forløb det hele ganske godt. Deres faste konferencier kommer tilbage næste lørdag, så det blev nok bare denne ene gang jeg fik den tjans.


Men jeg ævler bare derudaf....

For hvem er egentlig Thopman?

før jeg blev gift havde jeg det ganske borgerlige navn, Thomas Pedersen.
Da jeg på et tidligt tidspunkt ville være tegneserie-tegner, syntes jeg det var ret ufedt at underskrive mine værker med mit ganske u-spændende navn, så jeg trak for- og efternavn sammen til ...Thop. Et pseudonym jeg stadig bruger den dag i dag.
Jeg har gennem årene været en livlig debatør på Seriejournalen.dk, der kaldte jeg mig fra starten Thopman og det hænger forsat ved...