onsdag den 15. oktober 2008

24 timers tegneserie-marathon. Hvad er det dog jeg har meldt mig til!!??

Som nogen måske er klar over, så tegner jeg tegneserier.
Og i år har jeg så endelig meldt mig til en årlig tradition, nemlig 24 timer tegneserie-marathonen.

For dem der ryster på hovedet og tænker "Øhh?..Hvad!?" Må jeg nok hellere forklare...

Konceptet går i sin enkelhed ud på at fra på lørdag d. 18 kl. 10.00, skal man sidde i 24 timer og lave en 24-siders færdig og rentegnet tegneserie.
Det bliver afholdt samme dag over hele kloden.
Der er flere måder folk afholder det. Nogen danner grupper, andre melder sig til via tegneserie-relaterede hjemmesider (Jeg selv har meldt mig til Seriejournalen.dk's happening, og skal tegne inde på tegnestuen Gimle, som jeg har været medlem af i et par år.)

Hvad fa'en har jeg gang i!?

For det første er jeg ikke 25 længere, jeg har kone og børn og så er der det der med bare at rive et døgn ud af kalenderen. For dem af jer der selv har stiftet familie ved sikkert udemærket hvad jeg snakker om.
Men heldigvis har jeg en meget forstålig (og sød) kone, som godt kan se at det i sidste ende kunne give mig noget på den kunstneriske og kreative side, ved at gennemføre marathonen.

Så sådan ligger landet...Fra lørdag til søndag burer jeg mig inde med masser af papir og tegneredskaber og prøver at få min indre tegneserie-muse frem i lyset.

Ønsk mig held og lykke!

1 kommentar:

Balloonfighter sagde ...

Kan man se resultatet av det här någonstans?